Børn i kommunal dagpleje, vuggestue og børnehave er kun forsikret, såfremt der er en ulykkesforsikring tegnet af forældrene i barnets navn. Institutionen har ingen forsikring der dækker skader påført jeres barn, eller som barnet påfører andre/andet.
Børnehaven er i princippet ikke ansvarlig for de ting, børnene medbringer i institutionen. Hvis børnene forvolder skade på hinandens ting, henvises forældrene til at klare dette indbyrdes.
Erstatningspligt – børn:
Børn er i princippet ansvarlige og erstatningspligtige for den skade, der forvoldes forsætligt eller uagtsomt. Dvs. en forsætlig/uagtsom skade på institutionens bygninger, inventar eller materiel kan, afhængigt af barnets alder m.v. medføre et erstatningskrav.
Det anbefales, at familie- og ulykkesforsikring er tegnet, når barnet begynder i daginstitutionen.